Velkommen til Kongsø Bed & Breakfast

Kongsø – hvor stilheden bor

Midt i skoven, væk fra støj og skærme, ligger Kongsø Bed & Breakfast – et sted, hvor tiden går langsommere, og hvor fuglesang og vind i trækronerne er dagens soundtrack. Huset er fra 1899 og rummer sjæl, historie og knirkende gulve. Her er ikke fladskærme – men måske ser du en havørn, flagermus eller glente.

Vi tilbyder ikke luksus. Vi tilbyder noget sjældnere: Ro. Natur. Nærvær.

Kongsø ligger helt ud til skov og sø og tæt på Hærvejen. Det er et ideelt sted for vandrere, cyklister og naturelskere – og for dig, der trænger til en pause. Her kan du gå i timevis uden at møde andre mennesker. Eller bare sidde ved søens bred og høre stilheden.

I nærområdet finder du:

* Kongsø Hede og Nørlund Plantage – med traner, krondyr og ulvepar

* Bryrup Langsø – badning, SUP og lystfiskeri

* Vrads Sande – udsigt og sjældne rovfugle

* Halle Sø og Kalgårdssø – perfekte til stille skovture og dyp

* Naturstien Horsens-Silkeborg – flad asfalt til cykler og rulleskøjter

Dette er ikke for alle. Men det er måske for dig.

Vi deler gerne vores viden om skoven, fuglene og dyrelivet – og giver tips til de smukkeste ruter til fods eller på cykel. Her er grønt, fredeligt og vildt på én gang. Du kan tage et dyp i søen, finde bær i sensommeren eller læse i solen med en varm kaffe.

Hvis du længes efter det enkle. Det ægte. Og det grønne.

Så er Vi klar til at byde dig velkommen.

Vi har plads til op til 12 gæster. Hvert værelse er unikt og indrettet med kunst og genbrug.

Morgenmad (selvbetjening) til 80kr



Læs mere og se billeder af værelserne her
Pr 1/7 ændrede vilkår, læs mere her
og følg os gerne på FB




Lav en reservation

Kontakt

KongsøBnB

Kongsø 2-4, 8654 Bryrup

26441311

Kontakt@KongsoeBnB.dk